Modinet - Center for Medier og Demokrati: Et netværk af danske medie- og samfundsforskere analyserer medier og demokrati i forandring.

Tema om Internet og demokrati
Tema om Public Service
Tema om Medier i hverdagen
Tema om journalistik
Tema om nye offentligheder
Om netstedet

Modinet - Center for

Medier og Demokrati

Njalsgade 80

2300 København S

In English
*Modinet-projektet sluttede i 2006. Netstedet opdateres ikke længere.*

Internettet i mediehistorisk perspektiv

af Niels Ole Finnemann.

 

På mindre end ti år har internettet udviklet sig fra at være et eksotisk medie for forskere, nørder og andre minoriteter til at blive rygraden i samfundets kommunikative infrastruktur. I dag er nettet blevet hverdag for virksomheder, institutioner og "hin enkelte". Nettet er medie for privat
kommunikation, men det er også et medie, der udvider offentligheden. Med nettet svækkes massemediernes centralistiske offentlighedsstruktur, idet nettet tillader mere differentieret kommunikation og giver den enkelte borger nye muligheder for at knytte an til de moderne samfunds mange
ekspertsystemer.

 

Ud fra et evolutionært mediehistorisk perspektiv afdækker bogen det nye medies særlige egenskaber og dets forhold til andre medier. Det er en af bogens hovedteser, at internettet markerer overgangen til en ny mediematrice  - den femte store mediematrice i menneskehedens historie og den første, der er globalt distribueret. Bogen interesserer sig især for mediets kulturelle grammatik, dvs. den betydning, den kulturelle kontekst
har for dannelsen og udviklingen af internettet. Den særlige konstellation af medier, som danner den femte mediematrice, analyseres i sammenhæng med netværksbegrebet og som led i en fornyelse i og af det moderne.

 

Bogen repræsenterer et nyt perspektiv ikke blot på internettet og andre digitale medier, men også på den samlede mediehistorie og på mediernes betydning i moderne samfund.

 

Bogen udkommer på forlaget Samfundslitteratur